KORSØR GOLF BANE

Korsør golf bane er en af de smukkeste 18 hullers golf baner i landet.

Banen er beliggende i udkanten af Korsør by, i et let kuperet terræn med skov, søer og en vidunderlig udsigt over både Korsør By og Storebæltsbroen.

Du kan forvente en spændende udfordring uanset om du er amatør eller professionel. De naturlige udfordringer bestående af søer og træer gør hver eneste golfrunde på banen til noget specielt.

Hvert år besøger over 5.000 greenfee spillere fra Danmark og udland Korsør Golf Klub, som i 2014 kunne fejre sin 50 års fødselsdag.

Klik her hvis du vil læse mere om Korsør Golf Klub >

Par 73 bane
Old Course er en par 73 bane med 3 par-3 huller, 4 par 5-huller og 11 par-4 huller på 5.763 meter i alt fra gul tee og 800 meter kortere fra rød.

Par-3 hullerne er forholdsvis korte med hhv. 138, 138 og 122 meter.
Par-5 hullerne varierer fra 431 til 498 meter.
Par-4 hullerne går lige fra 281 til 379 meter, og især hul 14 på på 379 er noget af en mundfuld. Der skal to rigtig gode slag til for at komme på green i regulation, da hullet samtidig er dogleg venstre med høje træer i venstre side hele vejen til green.
Hul 18 er med sine 281 meter det korteste par-4 hul, men green er godt beskyttet af en sø foran og klubhusets terrasse bagved.

Udsigten
Udsigten fra tee på hul 6 er spektakulær. Med et 360 graders udsyn kan du se både Storebæltsbroen, Korsør by, Korsør Nor og selve Storebælt.
Og på turen langs hul 15 vil du helt naturligt se til højre, hvor du kan se hundredevis af fugle på Noret og på den anden side den historiske flotte, hvide Tårnborg Kirke.

Baneguide